tirsdag den 7. februar 2017

Hvad sker der egentlig?

 Ja for fuglene, ikke så meget. Simpelt liv, de leder enten efter føde eller formerer sig og opdrætter unger
 Den menneskelig organisme er lidt mere kompliceret.  Det med at lede efter føde er vist ikke så relevant for langt de fleste i I-landene.
Men det med at få børn og opdrage dem passer måske meget godt. For nogle mennesker er det hele deres liv. Og det er nok, evolutionært derfor vi eksisterer. For at føre racen videre.
Ja det lyder lidt klinisk, men med en biologs øjne er det sådan det er.
Vi har ingen børn, og dog. Vi har en masse. Som gymnasielærer er vi eksperter på teenager. Det er en stor del af vores liv. Og hvor er der mange vidunderlig teenagere.
Man kan ofte bedømme elevernes familie relationer  ud fra deres opførsel.
Ind i mellem får jeg de der helt fantastiske elever der hviler i sig selv, som altid er positive, som altid hjælper andre og som utrolig gerne vil lære. Og det er normalt altid fordi disse unge mennesker kommer fra nogle helt fantastiske familier, hvor man støtter op om det positive og hjælpsomme.
Er det virkelig så specielt. Ja i den alder er det. Fordi teenagere er "små-skøre" personer. Og intet galt i det. De har biologien imod sig. De er på vej over i en anden fase af deres liv og hormonerne begynder at pumpe ud i blodet. Det gør at de har humørsvingninger, er sløve, har grænseoverskridende adfærd (Man skal afprøve nye grænser) og begynder at være sexuel aktive.
Det betyder kort sagt at de ofte kun tænker på sig selv,  har nok i sig selv og deres egen lille verden.

Jeg underviser på et gymnasium i en by hvor der er mange "første generations gymnasieelever".  Og her er min hverdag en helt anden en en gymnasielærer som underviser i en by med akademiker børn.
Ikke at eleverne behøver at være klogere fordi deres forældre er højt uddannet. Men deres opførsel og forældrenes opførsel er anderledes.
Langt den største del af mine elever er meget glade for undervisningen, for at gå i gymnasie, for at lære noget nyt. Det er nogle af de vigtigste egenskaber en gymnasieelev kan have.
Jeg har stort set aldrig oplevet forældre der blander sig i min undervisning,  eller laver deres børns opgaver for dem.
Den slags forældre findes dog andre steder i landet. Desværre. Også i vores omgangskreds, hvor nogle af vores venner skrev deres søns StudieRetningsProjekt! Det gav en rigtig flot karakter, men hvad lære han egentlig af det? At man kan sno sig udenom når tingene bliver svære....for mor og far hjælper altid. Og har ressourcer til at hjælpe.
Mine elever har ikke ressourcestærke forældre, så de må kæmpe selv. Og de gør langt de fleste.
Det kræver noget andre kvalifikationer at undervise på et gymnasium med sådanne elever. Jeg har underviste begge typer elever og foretrækker langt de ressource svage elever.
Den glæde og begejstring der opstår når de pludselig forstår faget er guld værd. Det er det der gør at man elsker at undervise.
Det at løfte eleverne er det der i min optik tæller. Ikke at alle får 12, men at alle bliver løftet.
Min solstråle historie fra 2016 er at to af mine kemi elever deltog i en stor konkurrence for gymnasieelever. En konkurrence hvor de skulle prøve kræfter med at udvikle nye lægemidler. Og mine to elever blev nr 2 ud af 220 deltagende elever.
Hvad er pointen så? Mine elever er lige så dygtige (eller dygtigere) som andre elever på langt mere prestige fyldte gymnasier (og jeg laver nok snart et indlæg om den der snobbede tendens hvor man vælger gymnasier i København fremfor det lokale, "fordi derinde lære man lang mere og det er bedre lærere der underviser der"). For hvad handler det om? Det handler om AT VILLE LÆRE.
Jeg tør næsten garantere at jeg kan lære alle gymnasielever kemi. HVIS DE VIL........ det er intet mirakel, blot almindelig logik.

4 kommentarer:

  1. Herligt indlæg! Jeg elsker den slags!
    Det med at kunne kende hjemmene på eleverne oplevede jeg i C's folkeskole. Hun skiftede til ny skole i 3. klasse, og jeg kendte snart de fleste af børnene i klassen - mest fordi C fortalte om dem. Til det første forældremøde morede jeg med med at gætte hvem der var hvilken elevs forælder eller forældre. Og gættede for det meste rigtigt.
    Jeg ser, at på hospitalerne kommer der flere og flere 'andengenerationslæger', hvis man kan sige sådan - men jeg oplever (desværre), at det mest er pigerne, der er mønsterbrydere - drengene er i mindretal her, hvilket godt kan bekymre mig lidt, hvis ellers jeg har observeret korrekt. Hvad ser du hos dig?

    SvarSlet
    Svar
    1. når jeg skriver første generations gymnasieelever mener jeg blot elever fra ikke akademiske hjem. Ikke første generations indvandre. Bare så du ikke misforstod :-)
      Men af de anden/tredie generations invandre elever jeg har , er det mest pigerne der gider og tager de lange videregående uddannelser. Drengene er desværre ofte ret utilpasset, nok noget med opdragelsen og fokus på drenge i familien. Men for 2 år siden havde jeg tre fantastiske indvandre drenge, dygtige, flittig og utrolig søde. Jeg var så glad for endelig at se nogle af disse drenge som på alle måder var mønsterbrydere. Efter hver time sagde de tak for undervisningen og da de blev studenter kom de og takkede for fantastisk undervisning. Det var så dejligt. Gymnasie drenge er jo generelt ikke nogen der roser andre :-) og her var så 3 indvandre drenge som gjorde det, hvilket var endnu mere usædvanligt......vi taler stadig om dem på lærerværelset!

      Slet
  2. PS: Og de der curlingforældre gør deres børn en bjørnetjeneste - tænk, at de ikke kan se, at de ødelægger mere end de gavner ved at lave ungernes opgaver.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja gør de ikke! De kan bare slet ikke se det selv. Og vi skal jo ikke sidde og gøre os kloge på andres børn, men hold da op hvor er det svært at være tilskuer til sådan en omgang "forkert" børneopdragelse. Heldigvis har vi ikke mange curling børn i familie elller venne kredsen...tror næste kun det er den omtalte familie. Men det er muligvis pga deres dårlige samvittighed fordi de arbejder så meget og ikke har haft så meget tid til sønnen.

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...