søndag den 29. januar 2017

Vi har 4 katte, to af dem ses på billedet. De elsker at sove og dase. Og ingen er så gode til sådan noget som dem. Begge er reddet fra andre der ikke kunne passe dem mere. Stribe (den mørke) er fra Dyreværnet i Rødovre. Det var en gammel gård kat hvis gård var blevet solgt og hvis foderværter var så søde at mene at den nok ikke kunne klare sig selv, når de flyttede.  Nu er den nok mere en sofa kat. Det med at være ude i den frie luft, er lidt opreklameret.
Der er desværre mange, også i DK, der har et lidt besyndeligt forhold til katte. Mange tror at de sagtens kan klare sig selv, når man ikke gider dem mere så det er ok at dumpe dem i en skov, eller dumpe killinger i en kasse et eller andet sted. Eller selv prøve at drukne dem.  Jamen det er helt utroligt hvad mennesker kan finde på.
At behandle dyr som affald er bare ikke ok og har man ikke mulighed for at sørge for dem kan man altid aflevere dem hos Dyreværnet. De har en NO KILL policy.
Så er der de borger i landet der har kæledyr men som pga omstændigheder så som arbejdsløshed eller sygdom, ikke har råd til at købe foder. Ja de kan få hjælp i næstehjælps grupper som findes på facebook. I min kommune er jeg frivillig i en sådan (i princippet kan man søge hjælp til alt) og har været rundt med foder til flere der er ramt af kontanthjælps loftet.
Vi stiller ikke spørgsmål om hvorfor de ikke har råd, men regner som udgangspunkt med at folk er ærligt og kun beder om hjælp hvis der er et behov.
Her møder jeg utrolige søde mennesker som har meget ringe livskvalitet fordi pengene er så små.
Men er det ikke sørgerligt at vi, i vores rige samfund, ikke kan give disse mennesker et bedre liv. At de skal mistænkeliggøres fordi der er nogle andre der udnytter reglerne?
Er det ikke utroligt at vi har så mange der lever på gaderne, som er hjemløse af den ene eller anden grund.
Det kan ske for os alle. Man kan blive ramt af sygdom der gør en uarbejdsdygtig, man kan blive fyret. Livet er uforudsigeligt.

søndag den 22. januar 2017

Fodspor i sneen


I går var vi til klassisk koncert i Brønden. Det nye kulturhus i Brøndby Strand. Det ligger sammen med bydelens bibliotek
 Det er et fancy design projekt der giver en stor kontrast til de ret så kedelig højhuse derude. Men tænk hvilken udsigt man må have fra lejlighederne? Alle har havudsigt, det må da være dejligt.
 Folk der bor derude elsker stedet. Ja selvfølgelig ikke alle, men rigtig mange. Det er også lækkert at man har havet og stranden så tæt på. Sikken en masse dejlig ture man kunne gå derude.
Her hos os har vi til gengæld en skov. Den bruger jeg meget, især til løb. Dejligt at blive blæst igennem, se træerne og høre fuglene på turene.
Jeg tror at betingelserne for rovfuglene i området er rigtig gode, jeg ser virkelig mange. Især Musvåger og falke.
Forleden så vi også to kæmpe flokke stilits. De er meget nemme at identificerer, ikke mange fugle i DK har rødt hovedet.
Ude i skoven findes dette syn. Et træ er blevet fanget af en sø. Sådan går det når det regner i let-sumpede områder. Så kan vandet ikke rigtig komme væk. Og det hjælper heller ikke på noget at grundvands spejlet så også er meget højt. Men smukt ser det nu ud, det døende træ.

torsdag den 19. januar 2017

Blomster og snart forår

Blomster kan man godt få, hvis man lige smutter forbi en blomsterhandler. Men forår? Nej det  er ikke lige rundt om hjørnet. Her i huset mener vi faktisk at februar er det rigtige vintermåned. Vi har ofte haft planer for vinterferien, for så at måtte aflyse dem pga snestorm.
En gang for år tilbage skulle vi udforske Sorø området i uge 7...og så blev det til snestorm. Vi kom til Sorø, med tog og vi overnattede også dernede. Men vi så ikke så meget andet end 1-2 km fra Hotellet. Det var hårdt at gå rundt i 1m høje snedriver. Hyggeligt, men hårdt. Det var de år hvor vi aflyste flere ture/ferie i uge 7 pga vejret. Så om ikke andet, så regn med sne i uge 7 (eller 8).
Men tilbage til blomster. Min lokale blomster pusher ligger i Rødovre centret, Elsebeth. Elsker buketter fra hendes butik. Butikken er et blomsterbinderi, for alle kan åbne en blomsterhandel. Og der er tydelig forskel på buketter fra de to steder.
I Carlsberg byen stødte jeg på butikken Blomster by Ilse Jacobsen. Rigtig smukke buketter og blomster. Som man kan se på billederne er foråret kommet til buketterne. 
Der har været behov for smukke blomster i mit liv. 9 af mine kollegaer er blevet fyret fordi regeringen vil spare 2 % på alle uddannelser. Iflg Esben (jeg skal nok lade være med at skrive hvad jeg syntes om hans indsats) Lunde var der jo så mange "kornfede uddannelser". Og her taler han om alle de penge vi åbenbart har på uddannelsesinstitutionerne. Jeg ved ikke hvor de har placeret deres kilder, men at det er en usandhed (som bekendt er en pæn måde at sige noget helt andet...) kræver ikke en Ph.D i teologi.
Nu skal vi alle, igen igen, til at arbejde endnu mere. De 43 timer bliver vel snart til 45-47 timer. Ikke så underligt at 3 af mine kollegaer, sidste år, gik ned med stress.
På mit gymnasium har vi i mange år, vendt hver en 25 øre for at få det til at løbe rundt, så er det utroligt respektløst at en politiker kan kommer med sådanne udsagn. respektløs og arrogant. Eller blot et tegn på en person der ikke aner hvad han taler om. Og det er nok der hvor Esben er havnet i mit univers. Det er tydelig at se at han som landbrugsminister ikke aner hvad han taler om og dette til trods for at han tror, at fordi man er landbrugssøn, ja så ved man noget om miljøet. 
Nå men godt man har nogle elever som man kan lære noget om naturvidenskab, om metoder og faget og kildekritik og om hvornår der er belæg for en påstand. Så kan de da i det mindste vokse op og blive gode samfunds borgere, der forhåbentlig stiller de gode spørgsmål og som ikke tror på alt hvad politikere siger.



søndag den 8. januar 2017

Dejligt vejr og turer i det blå

 Det var ellers ganske godt vejr mellem jul og nytår. Det benyttede vi til lange ture med den nye tur-kikkert. Vi fik set kæmpe flokke af stilits, musvåger (som er overalt, de må have gode vækstbetingelser), ræve, dompap, tårnfalk og de almindelig små fugle
 Vores lokale landsbys kirke hvor vi også var til gudtjeneste juleaften. De har fået gode præster dernede. Nogle der taler til folks hverdag.
 En lille flok gråsisken landet sørme i baghaven. Vidste du at ungfuglene ikke har den røde plet endnu?
 Der var meget solskin og godt vejr
 I Tivoli var der jul og kulørte lys

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...