onsdag den 1. januar 2014

Solskin

Dejligt med juleferie. I år holdt vi jul hos gemalens familie i Sønderjylland, vi tog toget. Dejligt fredeligt og afslappet, 2½ time og så er man fremme. Sidst vi holdt jul dernede lå der 30-50 cm sne over det hele, denne gang var der heldigvis intet.
Svigermor hentede os på stationen og vi nåede også jule gudstjenesten i Løgumkloster kirke. Den var på tysk. Gemalen tilhører det tyske mindretal i Nordslesvig, og i Løgumkloster er der så 3 danske jule gudstjenester og 1 tysk.
Det er lidt specielt at høre julevangeliet på Tysk samt alle julesangene. De fleste sange er oversat fra tysk til dansk, så melodien kan man godt, bare ikke lige teksten.
Måske har du, ligesom jeg, fulgt med i nogle af Claus Dalbyes juleprogrammer.  Jeg blev noget overrasket over hans evne til at overpynte. Han besidder jo helt særlige talenter i haven mht farvekoordinering og elegance, men hans jule og nytårbord syntes jeg ikke speciel godt om. Der var simpelthen for meget på bordet, man slet ikke så de enkelte dele. Og det var efter min mening, synd. Mange af elementerne på bordene var spændende og meget kreative med det druknede simpelthen i vrimlen. Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag, er man til overpyntning eller det enkelte. Jeg må så være til det enkle.
Og dog, når det f.eks gælder Amaryllis kan jeg simpelthen ikke få nok. Jeg har store potter med flere i, det ser så smukt og juleagtigt ud når de viser deres blomster pragt.
Igen i år havde jeg fået en the julekalender af gemalen. Der var mange spændende nye variationer som blev afprøvet, jeg kan konkluderer at rene sorte tesorter ikke lige er mig. Mere blandingerne uden alt for megen aroma.
I går, Nytårsaften var vi i Tivoli. Det er første år at de har åbent nytårsaften og der var virkelig god atmosfære derinde. Rigtig mange mennesker besøgte haven, især turister, og det var rigtig spændende at se de mange flotte lys arrangementer.
Vi deltog i et arrangement på Madklubben, en af tivolis mange restauranter. Der var arrangementer flere steder i forskellige prisniveauer. Vi fik en dejlig 4 retters menu med tilhørende vine og efterfølgende kaffe med avec og det var virkelig alle pengene værd.
Ved 22 tiden var der fyrværkeri, super godt tidspunkt så alle i haven kunne se det, også børnene. Og det var selvfølgeligt helt fantastisk. Når man har det set, blegner al anden fyrværkeri.
Jeg er ikke den store fan af nytårsforsæt, hvorfor skal det være ved årsskiftet at man tror man kan et eller andet? Det må da være når man bestemmer sig for det at man så gør det, og ikke lige ved nytår. Men mange går på kur lige efter nytår. Damebladene bugner af alle mulige underlige kure, med lovning om forskellige vægttab og i mit fitness center starter der altid en masse op efter nytår, sikker med gode intentioner, men efter 1-2 måneder dropper de så alligevel at komme. Og er det så lidt lige gyldigt med alle de der nytårsløfter. Hvis man alligevel falder fra fordi man ikke gik helhjertet ind i projektet. Nej, så hellere bare starte på ens "nye" liv, når man mentalt er indstillet og ikke en bestemt dag. Gør det hvis du mener det, få solskin i dit liv, hver dag.
Godt nytår til dig der læser med her!

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...