lørdag den 20. oktober 2012

Efterår

Der er næsten ikke noget så smukt som efterårsfarver. Hvor er det dejligt at bo i et land hvor årstiderne skifter, farver, dufte, dyreliv og vi mennesker forandrer os i takt med disse årstider.
Sidste fredag var der kulturnat i København. Vi var selvfølgelig rundt derinde. Blandt andet fik vi set Nykredits nye bygninger ved havnefronten. Store, dyre glasbygninger, som bestemt var spændende at se, men tankerne omkring hvor meget de tjener på os, som kunder, rumsterede. For der var overdådig kunst på direktørgangene, dyre design møbler og lækkert interiør overalt. Betalt af kunderne. Det var bestemt spændende at se, men viste også tydeligt at man i bank og realkredit sektoren stadig tjener rigtig mange penge.
Der lå hele 4 Nykredit domiciler ved havnefronten, hvor af de to var helt nye, glaskuben og krystallen. Billederne er fra førstnævnte, men krystallen var langt mere interessant da den var selvbærende. Der var virkelig tænkt energiforsyningen, lyd,varme osv.
En tur på Thorvaldsens blev det også til. Museet trænger virkelig til en stor renovering, men sikken en smuk bygning for ikke at tale om de fantastiske lofter. Helt unikt



Der var mange mennesker rundt i byen, visse steder var der lange køer, f.eks til Københavns Fængsler. Det gad vi ikke bruge tid på, så vi så byretten på nytorv i stedet for, Københavns Brandvæsen bag rådhuset og Carlsberg. Spændende aften, med en dejlig atmosfære i byen.
I dag har vi været på rejsemesse i Øksnehallerne. Vi skal til Kiruna og se Nordlys ved juletid, og på messen var et helt hold der oppe fra der fortalte om egnen. Meget spændende at høre og se billeder. -25 grader var normalt sidst i december, så vi har indkøbt nye dunjakker. Der er mange spændende ting at se, Det er selvfølgelig naturen som dominerer, ishotellet, nordlyset på hundeslæde, elgsafari, jernminen osv. Kiruna eksiterer kun fordi man fandt jern i jorden deroppe. Tyskerne sørgede for en jernbane til Norges kyst, så de kunne få jernen ned til Tyskland og lave våben af den. Og snart skal noget af Kiruna by flyttes, den ligger i vejen for jernminen. 
Vi skal være deroppe i 3 dage, og håber på at se Norrsken (nordlyset) hver aften.  Dagslyset ser vi nok ikke, der er mørkt fra november til februar/marts. Sas har åbent en direkte rute derop, fra sidst i december. Måske får de tilskud fra Kiruna by, som meget gerne vil have danske turister derop. Mange danskere tager nemlig til Norge for at se nordlys, de har åbenbart været bedre til at reklamerer for dette. Men Abisko skystation lidt nord for Kiruna skulle efter sigende, være en af verdens bedste steder til at se Nordlys. Nu må vi se om det så også passer. Vi glæder os ihvertilfældet allerede.

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...