Jeg prøvede at styre mig, men endte alligevel med 2 Agapantus, flere mørke lilla Petunia, Lavendel og andre som jeg ikke lige kan huske navnene på. Jeg har svært ved at styre mig i nærheden af smukke planter.
Efter Ledreborg tog vi til Dragsholm slot for at spise frokost. Der var også mange mennesker, men heldigvis havde vi bestilt bord, havde vi ikke gjort det, var vi kørt forgæves.
Der er smukt deroppe på det gamle slot og frokosten smagte vidunderligt, hjemmelavet og alt fra bunden.
Vi fik også set Rhododendron haven, den er også et besøg værd. Smukke gamle buske med kæmpe store blomster.
Efter besøget susede vi videre til Familien Swanes hjem, Malergården i Plejerup, ikke langt fra Asnæs. Gården blev testamenteret til Asnæs Kunstmuseum og de står nu for driften af stedet. Selve stuehuset var meget misligeholdt, men malerierne var rigtig smukke, omend også noget slidte. Men et spændene besøg på en gård med en fantastisk udsigt lige ned til fjorden. Solskin og hav, smukkere bliver et vel ikke.
En lang og dejlig tur endte i have med en kop kaffe og hjemmelavet rabarbermuffins. Det er rabarber tid og jeg elsker dem simplethen. Og så tror jeg at jeg har fået knopper på min træpæon, det er lige før at lykke får en helt ny mening når jeg ser på den. Her troede jeg at den var død og så stikker der en pæonlignende ting sine stængler op over de andre stauder. Ja jeg tror bestemt det er en træpæon (krydser fingre) ellers ved jeg ikke hvad det kan være.
Der er mange flere blomster i haven, jeg ville gerne vise dem alle. Men så bliver indlægget alt for langt.
Musvitungerne er fløjet fra reden. I går morges var de alle væk, de var blevet rigtig store og skulle flytte hjemmefra. Vi krydser fingre for at de alle klarer den.
Fortsat god pinse til dig der lsæer med her ;)