søndag den 30. november 2008

Svigermor har pyntet op til jul

Vi har lige været en et smut hos svigermor her i weekenden. Hun havde pyntet op til jul.
Hun er fra en anden tidsalder og en anden landsdel.
Måske har det betydning for julepynts smagen.
Billederne er taget med mobilen, jeg måtte dele mine syns indtryk med andre bloggere.
Noget er hjemmelavet, andet købt.
Men hvert år skal der nyt til samlingen.
Jeg kan røbe at så godt som hele stuen er fyldt med julenips. Nyd dem!!!

onsdag den 26. november 2008

Miljøpolitik eller mangel på samme

Indenfor de sidste 7 år er Danmarks klimapolitik nået et absolut lavpunkt.
Antallet af biler er steget, specielt 4 hjuls trukken personbiler. CO2 udledningen i Danmark er steget 10,6 % fra 2005-2006 og stiger fortsat. Udviklingen af alternativ energi er gået i stå, blandt andet er antallet af vindmøller er faldet. Anders Fogh og regeringen har amputerede miljøministeriet til ukendelighed. Et stort og velfungerende ministerium der sad tung på den miljøpolitiske dagsorden.
Men nu skal det så være, vi skal have en grøn politik. Nu er Anders Fogh blevet overbevist af FN´s klimapanel. Det med den menneske skabte CO2 udledning og farene ved denne, det er rigtigt nok.
"Og hvad mennesker har skabt det kan mennesker udbedre. Og prisen er den samme uanset om vi handler eller lader være. Og så må man spørge, er det ikke lidt klogere at gøre noget? Jeg synes det, og i den forstand kan man sige der er det billigt at handle men, det vil være meget kostbart for mennesker og naturen at lade være."
Anders Fogh nedsatte i 2002 et udvalg (Institut for Miljøvurdering) ledet af Bjørn Lomborg. Institutets formål er at medvirke til at miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde. Hvilket betød at miljøkravene var minimale og der skulle spares penge. Og det blev der, der blev ikke handlet. Bjørn Lomborg stillede spørgsmål ved alle de naturvidenskabeligt uddannede personers (stort set) samlede mening, nemlig at stigningen i CO2 var menneskeskabt. Bjørn Lomborg, som er samfundsvidenskabelig uddannet (cand.scient pol) gjorde sig klog på alle de naturvidenskabelige miljøaspekter. At han har fået så megen spalteplads, kan undre.
Men nu har vi så fået en klimaminister og en miljøminister, måske for at signalere hvor vigtigt miljøet er? Connie Hedegaard er allerede på banen med kritik af Obama, hans miljø polik er ikke ambitiøs nok. Men er vores miljø politik ambitiøs nok? Skal der ikke meget til for at indhente det forsømte, at indhente 7 års manglende polik på miljøområdet?

mandag den 24. november 2008

ESC 1991 Winner * 08 Sweden * Fangad Av En Stormvind *

Youtube er jo ganske enkelt fantastisk. Da jeg i min ungdom fulgte med i melodiegrandprixet, ja så holdt jeg altid med Sverige. Og det betød jo hittene:
Herreys-gyldende sko og Carola med sin "Främling" eller ovenstående video "fangad av en stormwind". Det var rigtigt god og iørefaldende letbenet pop. Dejligt!

lørdag den 22. november 2008

Frost og sne

Fik et flot foto af en klar himmel med en halvmåne. Når jeg får taget mig sammen kommer det på bloggen. Medens gemalen gjorde vores terasseoverdække færdigt, tog jeg mig af gadefejningen (en af de få ulemper ved at eje et hus). Her mødte jeg naboen dreng, Viktor K. En meget snaksaglig dreng, der fortalte om alle de elever i hans klasse der hedder Viktor. Så han var altså Viktor K. Og Viktor K og jeg fejede vejen for sne. Jeg tog kun fortoven, medens han tog fortovet ved deres hus samt en stor del af vejen. Noget han var utrolig stolt af...................Han er vel omkring7-8 år, en utrolig sød og dejlig dreng.
Der et eller andet over børn i den alder. De er så umiddelbare og postive.
Dejligt at han var så stolt over at det var ham, der fik lov til at feje gaden for sne. Det var lige før at det smittede.....................men også kun lige før!!!

fredag den 21. november 2008

Ricky Martin Christina Aguilera- Nobody wants to be lonely

Ja jeg er jo en poptøs og har netop erhvervet mig en opsamling med frøken Aguilera. Hun kan virkelig synge. Og så kan jeg altså rigtig god lide Ricky Martin. Så genhøret med denne sang var rigtig behageligt!!

onsdag den 19. november 2008

Gravide og rygning

I går så jeg en udsendelse på TV2, programmet Praxis. Her fortalte de historien om en gravid kvinde der røg mellem 30-45 cigaretter om dagen. Hun kunne bare ikke holde op. Selvom en masse læger viste og forklarede hende hvilke risici fosteret blev udsat for, når moderen røg, ja så kunne kvinden bare ikke holde op med at ryge.
Det var lige før jeg var røget op i det røde felt..........tænk at man udsætter sit eget barn for sådan noget. Hvor indskrænket har man lov at være!!! ja undskyld mig. Det var bare så provokerende, og endnu værre blev det, da man efter fødslen så at den stakkels baby også skulle udsættes for passiv rygning. Mor kunne jo ikke ryge ude på altanen når det var koldt!!
Jeg har svært ved at beskrive hvor forfærdeligt jeg syntes det var. En ting er forældre der ikke kender alt til den sundheds risiko de udsætter deres foster for, ved at ryge under graviditeten. men dette forældre par havde fået information om ALLE risici og alligevel hjalp det ikke.
Nu har jeg selv røget og elskede det virkelig. Men for 15 år siden gad jeg ikke mere og holdt op. Det har jeg aldrig fortrudt og jeg er af den helt klare overbevisning at ALLE kan holde op med at ryge. Det er bare et spørgsmål om vilje!
Derfor er det jo også meget ynkeligt at se en kvinde der VÆLGER at udsætte sit eget barn for passiv rygning, blot for at tilfredsstille sit eget rygebehov.

mandag den 17. november 2008

Skovskader og en hejre






Nøddenet er altid en sikker vinder når det gælder om at tiltrække en af mine yndlingsfugle, skovskaden. I dag havde vi besøg af to på en gang. De kæmpede om en plads på nettet (ja det gør de stadig). Medens jeg fotograferede de smukke fugle, landede en hejre i naboen enorme grantræ, det er vel omkring 20-30m højt. Og der i trætoppen placerede hejren sig og skuede ud over området..................

søndag den 16. november 2008

Anders Fjols

Bliver formanden for Venstre kaldt her i huset. Og med god grund................vi kan slet ikke lide ham.
Jeg var ved at få maden galt i halsen, her til aften, da vi så TV avisen (eller hedder det nyhederne) hvor Venstre havde fremlagt en "ny" miljøvenlig plan for Danmark og fremtiden.
Venstre, som egen hændig, har sørget for at vi nu er år bagud andre lande hvor man satsede på vindmøller og anden alternativ energi. Men ikke i DK. Sådan noget koster jo penge, og dem skal vi spare på................Venstre som har amputeret miljøministeriet til næsten ingen ting. Som ikke syntes at miljøet var værd at spilde "energi" på og som ansatte Bjørn Lomborg som "ekspert" i klimaspørgsmål. Manden er samfundsvidenskabelig uddannet og har (undskyld mig sproget) ikke en Sk.. forstand på det naturvidenskabelige.
Nej lad os få Auken tilbage som Miljøminister......................han havde da forstået at vi må satse på andre energi former end de fossile....................noget som har taget Venstres topledelse 7 år!!!!

Rachmaninoff - Piano Concerto n. 3 Horowitz- Mehta 1978

Hvis det ikke er verdens bedste klaverstykke, ja så er det i hvertilfældet en af dem.

Chaiselong

Jeg er alene hjemme denne weekend. Gemalen er i Kiel og besøge en af sine gamle gymnasiekammerater. Jeg skulle havde været i på tante-T med en ex-kollega, men hun lagde sig desværre syg.
Så efter at have kørt husbond til stationen kørte jeg et smut forbi Ikea. Jeg havde forelsket mig i en chaiselong fra deres katalog. Den så også rigtig flot ud i "natura", så jeg bestemt mig for at købe den. PÅ vej til kassen kom jeg forbi Ikeas rodemarked hvor de har 2 sorterings ting stående til latterlige små priser. Normalt er der intet interessandt, men mit øje skuede min chaiselong til 1/4 del af prisen......................et par fejl i læderet var til at overse, så den kom i "indkøbskurven".
Nu har jeg så tilbragt det meste af weekenden på min chaiselong, godt lænet tilbage med te, avis, tilbudskataloger, bøger og blade. Selvfølgelig gemt under et tæppe (hvor på katten skiftes til at ligge) og skuende ud i haven. Skovskaden har luret på nøddenettet et stykke tid. Den er meget "nervøs", og har garanteret lagt mærke til at jeg sidder og "lurer" fra en anden plads end normalt..............men jeg er lykkelig for min nye "stol" med indbygget fodskammel". Jeg har snart ikke tid til at gå på arbejdet.

lørdag den 15. november 2008

Katteslagsmål

Vores tilløber kat, Missan (der bor i vores skur) havde i denne uge problemer med øret. Vi troede at den havde lidt for meget ørervoks i øret, men i løbet af et par dage opstod der en stor byld bag øret. Jeg ringende til dyrelægen for at få en konsultation, men havde dog først mulighed for at komme forbi i går, fredag. Fredag morgen var bylden så lækket, og sikken en jammerlighed. Uden at blive alt for grafisk, så var det tydeligt at hele området var betændt.
Dyrelægebesøget resultateret i en bedøvelse, rensning af sår (fra slåskamp, sikkert med anden hankat), samt antibiotika, både i såret og gennem tabletter. Den var groggy i omkring 8 timer efter, men appetitten fejlede selvfølgelig intet.
Det ser stadig ganske forfærdeligt ud omkring såret. Alt håret er væk og såret væsker stadig meget.
Men hvad gør man ikke for de små charmerende firbenet pelsdyr.
Jeg tror at Missan var klog da den "valgte" at bosætte sig hos os. Måske har de en sans som vi ikke kender til. En sans for at opsnuse de "rette" mennesker.
Ja hvem ved!!!

lørdag den 8. november 2008

Solskin




Dejligt vejr. Solen skinner og vi er i haven for at blive færdige med at sætte vores terasseoverdække op. Kattene er rigtig glade og syntes at en rulletur i vådt græs er herligt!
Vores gamle japanske kirsebærtræ tabte trækronen i et forårsblæsevejr. Den er nu fyldt med svamp. En flot en...........gad vide hvad den hedder?
Birketræet har endnu nogle blade på. Det var omkring 3 m højt da vi flyttede ind for 7 år siden. Nu er det vel 10-15 m. Det går hurtigt!
Og min ridderspore blomstrer. Jeg troede at den døde i frosten, men den lever endnu!
Roser er der også mange af, specielt de gule Graham Thomas. De er kommet sent igang, men nu er de der altså.
I onsdags var jeg ellers til foredrag med Knud der ejer Rosenposten. Han fremavler Danmarks bedste roser og er en utrolig glad og entusiastisk foredrags holder. Mærkeligt at der kun var (ja undskyld mig) gråhåret pensionister tilstede. Jeg var nok den yngste. Måske appellerer Det danske haveselskabs foredrag ikke til de yngre haveejere, eller også går de bare ikke op i deres have. Men under alle omstændigheder var det spændende at høre om de mange forskellige roser som Knud dyrker.

onsdag den 5. november 2008

Barak Obama

Jeg må indrømme at for bare 5-6 måneder siden troede jeg slet ikke på Obama. Slet ikke på at han kunne blive demokraternes præsidentkandidat. Men man har som bekendt et standpunkt til man tager et nyt. Jeg troede oprindeligt på Hillary Clinton. Måske mest på Clinton navnet, idet jeg syntes hendes mand var en god præsident. Men hvad var hendes chancer for at blive valgt til præsident? Hun var jo trods alt kvinde, og i et meget konservativt USA forestiller jeg mig at det ville havde haft en meget stor betydning. Obama er jo godt nok en mand, men han udgør en minoritet i den amerikanske befolkning, idet han jo er afroamerikaner. Ikke desto mindre er han USA´s næste præsident. Jeg er positiv overrasket over den amerikanske befolkning. Der er rekord valg deltagelse og Obama har fået rekord mange valgmandsstemmer. Omkring 51% af den amerikanske befolkning har stemt på ham. Imponerende!
Nu håber jeg også at han kan løfte den tunge byrde der er lagt på hans skulder. Han skal redde USA ud af en meget stor økonomisk krise.
En ting er sikkert, politisk kan det ikke blive værre. 8 år med Bush junior, med alt hvad det indebar. 8 år med en mand hvis retorik mindede om noget fra det forrige århundrede og hvis generelle politik ikke gavnede den almindelige borger. Forhåbentlig sker der store ændringer i et ellers dejligt land. Ændringer som amerikanerne virker indstillet på.
Lad os håbe på det bedste!

lørdag den 1. november 2008

Juicer

Jeg har fået mig en "juicer", eller en saftcentrifuge om man vil. Den er jeg vist allerede afhængig af. Her til morgen fik gemale og jeg hjemmelavet æble-annanas juice. Himmelskt!.
Der fulgte en dvd med opskrifter med, og den skal jeg selvfølgelig se ved lejlighed. Der er sikker mange andre gode variationer af frugtblandinger

Kong Frost



Natten bød på omkring -5 graders frost. Det var jeg noget ked af, da jeg netop i går havde opdaget at min ridderspore åbenbart troede det var sommer og havde to nye lange blomsterstængler der var ved at springe ud. En del af roserne var også i knop. Jeg troede derfor, at jeg lige kunne nå at se dem blomstre igen. Men nej!
Da jeg tog min morgenrunde i haven, her til morgen var alt indhyllet i kong frost. Utroligt smukt og skønt at se på. De fleste planter havde flotte hvide frost krystaller på blomster eller blade.
Missan (vores tilløber kat) syntes det var utrolig spændende at jeg rendte rundt i have og fotograferede. Så spændende at jeg var ved at falde over den et par gange. Den har en uvane med at gå meget tæt på ens ben, så tæt at man ofte ikke opdager hvor den er.
Men vi syntes vist begge det var en dejlig morgen...............også selvom der havde været nattefrost.

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...